onsdag den 31. maj 2017

Øjenbæ

Hvis i vil se øjenbæ skal i bare kigge i mit det store drivhus.
Uha hvor ser der ud. Pelargonierne har indtil nu i år kun fået vand.
De varme dage kunne da så i den grad få en masse af de gamle blade til at visne, men nu håber jeg snart at få tid til at give dem lidt opmærksomhed.
I går fik jeg mine Mølplanter + det løse sat ud, så nu er der kun Pelargonier og Streptocarpus der inde.
 








Pelargonierne er nu ret lige glade med at de ikke er blevet klippet og pillet, de blomstrer på livet løs...men kønt er det bestemt ikke med alle de visne blomster og blade.
 
Mine Streptocarpus er så småt begyndt at blomstre. De kunne godt lide de varme dage.
 




Dem her holder jeg ekstra øje med for det er frøplanterne fra sidste år og der er ikke ret mange af dem jeg har set i blomst.
I dag har jeg pillet visne og skadede blade af de 195 planter der har været i drivhuset i vinter...kun 2 af dem var døde, så det er meget godt gået.

Så mange blade har jeg pillet af i dag. Ikke så underligt at min højre tommeltot er helt grøn og øm er den også.
 
I morgen får jeg besøg af en dame som kommer for at bytte Begonier. Det bliver spændende at se hvad hun har med.
Jeg har lige opdateret min Begonia liste oven over, og i morgen kan det jo være der skal nye på.
I får lige billeder af et par af de sidste jeg har fået.
 



 
Den sidste her er ikke ny men jeg helt vild med de nye blade med alle de små fine hår.
 
Det blev da heldigvis ikke øjenbæ det hele og Pelargoniesamlingen får jeg nok også lidt styr på.
 
Håber ikke i er blæst væk. Min have er lidt i læ fra læbæltet på den anden side af vejen, men alligevel har jeg nu ikke været ret meget ude i dag. Jeg elsker duften af Hvidtjørn, men blandingen mellem Hvidtjørn og gylle er bestemt næsebæ.
 
 
 

 


4 kommentarer:

  1. Jeg kan bestemt ikke forestille mig, at den blanding lugter godt, så jeg kan godt forstå, at du blev inde og ryddede op i øjenbæerne. Vi kan heldigvis ikke se det på billederne :) Begonier det er lige noget for Cecil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej faktisk ret modbydeligt men sidste nat da der lige var kommet så meget regn at alt var blevet vådt og drengen skulle ud og tisse, da duftede der vidunderligt af Hvidtjørn. Hvis ikke Cecil selv ser det kan du jo da fortælle hvor hun kan finde min liste med Begonia. Hils hende.

      Slet
  2. Imponerende samling af både pelargoner og streptocarpus.
    Kh. Ingeborg

    SvarSlet
  3. Hej Rita. Hold da op en samling. Jeg ser nu kun alle de skønne farver, men god arbejdslyst med at nurse alle planterne :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet