onsdag den 26. juli 2017

Lidt morgenbilleder

Nu håber jeg virkelig i har nydt varmen i dag for det kan da ikke passe at det kun er her hos mig der er sommer...27 grader har den været oppe på og for lidt siden var der stadig 25 grader.
Nå men lad os spole tilbage til i morges for ingen er nok i tvivl om at det er den tid på dagen jeg bedst kan lide her om sommeren.
 
Find Holger og nej det var ikke ulven men et nysgerrigt rådyr som skulle se hvem der var ude at gå tur der lidt over 5 i morges.
 
Da jeg var ved at lave morgenmad kunne jeg høre at Bette Skid kom hjem...mjav mjav mor jeg er sulten. Først skulle Bamse nu lige undersøge ham.
 
Det var nu det her jeg ville vise jer men det er svært at fange stemningen på et billede.
Solens stråler i barken på det Tibetanske Kirsebær træ sammen med den røde Kertepilurt.
Det har jeg beundret i flere dage og nu skulle jeg prøve at fange det så godt jeg nu kunne.
Da jeg var kommet ud snuppede jeg lige lidt flere billeder af alt det der blomstrer nu. De kommer her uden nogen bemærkninger.




















 
Det er bare en lille del af det der er i blomst.
 
Vi slutter af med et hul i jorden. I mandags efter at der var kommet 35 mm i søndags ville jeg lige flytte rundt på et par planter og her kan i se hvor tørt der stadig er bare et stykke nede.
Jeg har jo slet ikke kunnet fatte alt det brok om regn regn og atter regn, for her er der jo næsten intet kommet og jeg synes jo at der hver dag har været over 20 grader.
Mærkeligt at der kan være så stor forskel i sådan et bette land.
 
 
 
 
 


3 kommentarer:

  1. Det har været dejligt og stille vejr i dag. Lidt rigeligt varmt til at knokle, men dejligt til ophold. Vi har haft 23 grader, og nu er det stadig 21 grader, så jeg vil ud og nyde den fine aften! Du har så mange skønne blomster!

    SvarSlet
  2. Uha, du er godt nok tidligt oppe - jeg har ferie, så jeg nyder at sove lidt længere :) Her har det været OK i dag, ikke ret meget vind og med solskin indimellem. Men en egentlig sommerdag vil jeg ikke betegne det som.
    Hvor har du mange skønne blomster :)

    SvarSlet
  3. God morgen Rita
    Vi fik kun 20 mm, og jeg kan prale med et endnu mere tørt hul, hvis jeg tog billede af det, der havde groet en linarie der. Nå men nordjyderne har vist fået meget mere regn end vi har. Det var en dejlig lun dag i går, jeg tror ikke, vi nåede 27 grader, det var fint.
    Jeg kan snildt forestille mig stemningen du vil vise, men den er ikke nem at fange, jeg prøvede også i aftes.

    SvarSlet